Hvem er vi?

Kenneth Stenlund Indehaver og Danselærer. Tidligere indehaver af danse- og aerobicstudiet ”Studie Kenneth Stenlund” i København. Kenneth har 3 Danmarks-mesterskaber bag sig i Hip Hop og Jitterbug samt 2 gange kåret som ”Europas Bedste Instruktør” i aerobic, som han også har vundet 4 DMér i. Kenneth er Koreograf for Linie 3, der er højaktuel med deres helt nye: "2012 LIVE Show". Ligeledes har han medvirket i "De Fede Trin", og som Specialist Koreograf på TV5´s: ”Kan Du Danse?”. Kenneth er dommer ved Standard og Latin turneringer i DDD regi´. Herudover er Kenneth fast Kommentator på EuroSport´s Hip Hop & Sportsdans udsendelser. Kenneth underviser i Pardans, Hip Hop & Zumba.

Maria Bækkelund Stenlund Indehaver og Danselærer. Maria har danset Showdans og Pardans siden hun var 3 år, og har dyrket Sportsdans i DS (Dansk Sportsdanserforbund) på højt turneringsplan med bl.a. 7 Danmarksmesterskaber bag sig i Latinamerikanske- og Standarddanse. Sideløbende har hun haft medvirket i flere reklameshows, TV-danseshows og underholdningsprogrammer. Maria arrangerer i samarbejde med sin mand Kenneth forskellige firmaarrangementer og danseshows. Maria underviser i Pardans.

Michael Olesen har danset siden han var fem år. Han har i mange år danset Sportsdans med mange mesterskaber bag sig i både i latinamerikanske- og standarddanse. Ud over sportsdansen har han medvirket i et utal af musicals, revyer og TV-shows, hvor man senest har kunne opleve ham være med i: "Vild med Dans" på TV2, "Hvem vil være Millionær" på TV2 samt Høvdingebold på DR1. Michael underviser i Pardans og Zumba.

 

 

Mads Lindgreen Carlsen Er en superenergisk fyr og ny i Dragør Dans teamet. Mads er selv vokset op ud af en dansefamilie med danseskole. De fleste kender dog nok mest Mads for rollen i DR1´s danseserie "Isa Stepz" på RamaSjang, hvor han spiller kæresten "Marco". Mads vil undervise i Hip Hop i vores Tårnby afdeling

Karina Frimodt startede med at danse som 4 årig. Hendes første professionelle dansejob var i Nykøbing Falster Revyen som 15-årig. Derefter som danser i Cirkusrevyen i syv år. Karina har desuden danset for popgrupper som bl.a. Infernal, Erann DD og DJ Alligator samt medvirket som danser på utallige reklamefilm og TV-Shows. Sidst har Karina vundet TV 2´s helt store slanke-& danseprogram "de fede trin"sammen med Casper, der på kun 8 uger tabte 38 kg. Helt aktuelt kan du opleve Karina i TV2 store danse program "Vild med dans". Karina underviser i Showdance- & Pardans.

Caroline & Katrine Strubberg er tvillinger, og har danset siden de var 5 år. Begge har de danset Hip Hop, Jitterbug, Jazz & Disco med bl.a. titler som Danmarksmestre, Københavnsmestre og Scandinaviske mestre. Begge piger fungerer yderligere som Dommere ved de Nationale DDD-konkurrencer i Disco & Hip Hop, som de også vil undervise i hos Dragør Dans. Caroline vil undervise Showdance i Tårnby afdelingen og Katrine vil undervise Konkurrence holdene i Disco ligeledes i Tårnby afdelingen.

Pi Svenstrup har danset klassisk ballet siden hun var 3 år, og har udviddet sin dansebaggrund sidenhen med både hip hop, show & Zumba. Pi har undervist på Chr. Havns Balletskole i mange år og vil sørge for at Ballet endnu engang bliver et stort tilløbsstykke hos Dragør Dans. Ydermere er Pi specialist i Zumba, som vores Zumba Junior hold, kan nyde rigtig godt af. Fed energi, sved på panden og lækre bevægelser!

   

Nadia Niebuhr har danset Disco i mange år og har tidligere konkurreret i Disco Dans. Nadia er en super energisk pige og meget populær blandt vores mange små dansebørn. Nadia vil undervise i Showdance, Zumba og Disco i både Dragør & Tårnby afdelingen.

Sabine Vincentz er tidligere konkurrence udøver i Disco og Hip Hop og med flotte resultater bag sig. Sabine fungerer også som Dommer ved de Nationale DDD-konkurrencer i Disco og Hip Hop. Sabine vil undervise i Disco i vores Tårnby afd.

Daniel Soliman Hansen er specialist i Hip Hop og Breakdance og blev Danmarksmester i Hip Hop 2010 for både Duo og Solo samt Københavnsmester i Hip Hop solo 2010. Daniel vil undervise i vores Hip Hop afdeling samt assistere ved Pardans. Du kan finde Daniel både i vores Dragør & Tårnby afdeling.

   

Tina Yttesen er en hærdet danser igennem mange år. Hun er en ivrig konkurrencedanser i DS, og har vundet adskellige Danmarksmesterskaber indenfor kategorien: Showdans & Disco Formation. Hendes store passion er Disco, Hip Hop & Showdans, som hun også skal undervise i i vores Dragør og Vedbæk afdelingen.

Louise Haugaard Nielsen er tidligere sportsdanser og har i mange år undervist børn og unge i showdance. Louise er til dagligt skolelærer, men har valgt at tage et sabbatår fra skolen for at hellige sig dansen 100%. Vi byder Louise velkommen i teamet. Louise vil undervise i Zumba, Showdance & Pardans i Tårnby, Vedbæk og Vanløse afdelingen.

Katrine Sumborg lever i dag af at uddanne nye instruktører indenfor både aerobic, step og pilates. Ved siden af er hun ved at færdiggøre sin Cand. Merc. indenfor marketing og branding på Handelshøjskolen i København. Hun har stor undervisningserfaring og har tidligere på Fyn undervist børn i såvel dans som aerobic. Katrine underviser i børneshowdans fra 3-10 år.

Malene Abel Nørgaard er ny instruktør i teamet, men en meget erfaren danselærer i branchen. Malene har undervist i mange år, både på begynder- og på konkurrenceplan, og kender derfor til hele "livet" på en danseskole. Til dagligt arbejder Malene som HR-konsulent i Forsvaret. Malene vil undervise i Disco, Hip Hop & Zumba, og vil kunne opleves i både Dragør og i Vanløse afdelingen.

 

Tine Cecilie Rosleff kan vi byde velkommen tilbage i teamet. Tine er en af Danmarks allerførste uddannede Zumba instruktører, og var med til at gøre Zumba super populært hos Dragør Dans. Tine er tidligere konkurrencedanser i disco. Tine vil undervise i Zumba i vores Tårnby afdeling.

Vores Assistenter: Kirstine Nielsen, Katrine Lorenz & Annesofie Hessel Poulsen vil assistere på de helt små Minishow- & Disco hold.

Gæstelærer
I løbet af sæsonen har danseskolen haft besøg af følgende inspirerende dansere:

Alexander Mott

Maja Juel Hansen

Mathias Arvedsen

Benji Weeratunge

Vaness Dahl

Anete Jensen